Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk planlægning

Pædagogisk planlægning 📅

I Børnehaven Slottet arbejder vi med en fælles månedsplan, hvor alle stuer tager udgangspunkt i det samme tema. Temaerne udspringer af det, der optager børnene og verden omkring dem – fx har vi arbejdet med valg op til et folketingsvalg, eller med emner, vi ser fylder i børnegruppen.

Månedsplanen skaber en rød tråd i huset og giver mulighed for fælles oplevelser på tværs af stuerne.

Samtidig har hver stue to dage om ugen, hvor de planlægger aktiviteter ud fra deres egen børnegruppe.
Det giver plads til at tilpasse hverdagen til netop de børn, der er på stuen.

Faglig udvikling 👩‍🏫

I Børnehaven Slottet vægter vi udvikling i personalegruppen højt.
Ansvar og opgaver fordeles bredt, så alle medarbejdere bidrager aktivt til hverdagen og det pædagogiske arbejde.

Vi prioriterer løbende efteruddannelse og kurser, så vi hele tiden styrker vores faglighed.
Samtidig har vi – ligesom resten af landet – fokus på den aktuelle mangel på pædagoger. I vores klynge arbejder vi derfor målrettet med at udvikle kompetencerne hos vores pædagogmedhjælpere, så de står stærkt i arbejdet med børnene.